tæt på...

Om 4 dage står Elisabeth som konfirmand i kirken - og derhjemme snakkede vi går om de følelser det giver os.

Jesper - som jo er farmand - får sån helt hjerte-knugende glæde over at hun er blevet så stor, hun er jo næsten voksen nu. Men hvor forsvandt tiden dog hen?

Elisabeth - glæder sig! Som en ægte konfirmand glæder hun sig til festen, til at skulle have sin kjole på, til gæsterne, til gaverne, til maden.... og bagefter vil hun glæde sig til blå-mandag.

Og jeg - papmor - er bare super stolt over at det er lykkes os at få sådan en smuk og sej pige ud af hende.

Vi glæder os alle 3, det bliver en super hyggelig dag, det ved vi.

Og det bedste er: VI ER KLAR!!!!

Kæft hvor har jeg været heldig.... jeg blev fyret i første runde i efteråret. Idag erfarer jeg så at resten af mine kollegaer fra dengang er blevet fyret!

Tænk at have siddet tilbage, og vide at nu blev 6 butikker lukket - men tingene skulle gå videre. Kæmpe for jobbet og butikken... kæmpe for at kunderne blev. Og her under ½ år senere, så er det helt slut med firmaet.

Her er mit tidligere indlæg fra dengang jeg blev fyret

Elisabeth var i køkkenet igår - den stod på snegle for det havde hun lavet i hjemkundskab i mandags. Utroligt så stor den pige er blevet... syns lige hun er startet i skole!

Ih hvor morsomt, jeg mødte idag en gammel kollega herinde på jobbet. Har ikke set ham i 5-6 år nu, men det var lidt som om det var igår vi sidst snakkede sammen.

En gammel kær kollega, som altid vil have en særlig plads i mit hjerte - en kollega som tog mig under vingerne for over 15 år siden, og vidste mig rundt i mæglerbranchen. En kollega som ikke blot var en kollega for mig, men også en god ven. Men så blev han gift, og valgte at rejse udenlands...

For pokker det var morsomt at se ham - og tænk... han er blevet gammel! - men det er jeg jo ikke!

Konfirmation når det er bedst!

Min gudsøn Magnus blev konfirmeret - det var en stor dag, han havde glædet sig, og vi havde glædet os. Og det blev en god dag for os alle sammen - og vigtigst af alt, så var det også en god dag for knægten.

Bare fordi man har et mindre handicap kan man da sagtens more sig og glæde sig selvom man er festens midtpunkt.
Magnus skød - efter opfordring fra en tryllekunstner - en af gæsterne og han næsten græd af grin over en af talerne.

Tak for en god dag Magnus!

På min daglige ture med DSB møder man mange forskellige mennesker. Nogle taler man lidt med - fx hende jeg følges hver morgen med i toget, vi skifter begge på hovedbanen til præcis den samme bus. Hende er jeg nu begyndt at sige godmorgen til, og nogle dage udveksler vi så også et par ord.

Nogle mennesker betragter man i det skjulte, og tænker sit.

Hertil morgen sad jeg overfor en dame, som manglede den ene arm fra albuen og ned. Jeg blev helt fasineret over hvor meget hun alligevel kunne - halstørklædet blev perfekt bundet, jakken kom på, og skubbet op over armstumpen, tasken på plads på armstumpen. Imponerende.

Så er der dem, hvor man bare gerne ville vide lidt mere, fx:
Ham der læser i engelske bøger, er han mon englænder?

Og hvad med ham der ligner en bankmand, og ALTID maser sig først ind i stille kupeen for at få PRÆCIS den samme plads hver morgen, er han bankmand?

Så er indbydelserne færdige - og er udsendt. Og vi er allerede begyndt at få tilbagemeldinger ind.

Elisabeth valgte selv lay-out, og jeg er faktisk ganske stolt over resultatet. Vi har lavet dem sammen, og selvfølgelig skulle hun deltage - det er jo hendes dag!