1 ud af 4 der underviser i folkeskolen er ikke uddannet!

Se nu har jeg jo ikke mit eget barn, men jeg bor sammen med et barn, og derfor rammer alt om folkeskolen altid min lig-torn ekstra hårdt.
Igår hørte jeg i radioen at hver 4. der underviser børn i folkeskolen ikke var uddannet. Tænkte fluks at det måske ikke gjorde så meget, for bare de var pædagogiske nok, var det jo okay.
Men igår aftes fortalte Elisabeth så følgende historie:

De havde vikar i 4 timer og denne vikar er selvfølgelig ikke uddannet lære, og har aldrig haft denne klasse før. Vikaren skrev ord på tavlen som børnene så skal skulle assosiere til, fx farven blå - skriv alt hvad der falder dig ind omkring ordet.
Næste ord var mor - skriv alt ned der falder dig ind når du hører ordet.

Og her knækkede filmen så for "mit" barn, for hun har ingen kontakt med sin mor. Og øvelsen var så bagefter, at de skulle række hånden op som følger:

"hvem har kun skrevet possitivt om ordet mor" - og ungerne rakte hånden op. "hvem har skrevet noget negativt" - og her rakte "mit" barn så hånden op som den eneste. Og her falder min harme så, for helt ærligt, hvor ligger det pædagogiske i at udstille børnene omkring deres tanker - og især ordet mor eller far i disse skilsmissetider, og her er tale om en 6. klasse altså er der er også pubertetsudsving der gør sig gældende.
For mig betød denne vikars evne til ikke at være pædagogisk i sin undervisning, at min aften blev brugt på at trøste og forklare "mit" barn, at i hendes tilfælde er det okay at være negativ når det glæder hendes mor.

Måske det snart er tid til at gøre noget ved den privatskole vi har snakket så meget om derhjemme!