torsdag den 31. december 2009

Godt nytår

nytår

Et lykkebringende nytår

til alle.

torsdag den 24. december 2009

Juleaften

Teenageren, svigermoderen og jeg har været i kirke – en tradition som vi har håndhævet igennem de sidste 7 år. I år ville vi besøge den kirke hvor Jesper og jeg blev viet, og hvor Poul Joachim Stender er sognepræst.

En fantastisk oplevelse – stemningsfyldt, højtidelig men samtidig også fyldt med humor. Prædiken handlede om at tilgive, og som Poul sagde “det er tilladt idag i Kisserup Kirke, at tage telefonen frem og ringe til en man gerne vil tilgive – eller sende en sms” Hele prædiken startede op med Tiger Wods og hans utroskab, og hvorfor han havde været det – Præsten mente, at det skyldes det faktum at intet menneske er fuldkommen. Præsten mente også, at måske ville han stoppe når han nåede til det 18. hul :-) og så kunne vi ellers selv drage den konklusion vi ville.

Jeg går stadig og smiler ved tanken om de 50 minutter jeg tilbragt i Poul Joachim Stenders nærvær – jeg er ikke i tvivl, jeg kommer igen, og der går ikke et helt år.

Herhjemme i ænderne i ovnen, så her dufter skønt. Om 2 timer kommer svigerforældrene, men vi har intet hastværk, for her er ingen småbørn. Maden vil blive nydt, samtalen vil flyde – vi vil danse om træet og synge et par salmer. Og så vil vi nyde at pakke en gave ud  - en af gangen.

Glædelig jul derude i Blog-land.

tirsdag den 22. december 2009

Hvad jeg lige har læst…

smaragdfuglen

Har lige læst Linda Holemans “Smaragdfuglen”  og den kan helt klart anbefales.

Vi er i Indien i 1839. Linny Gow, en respektabel ung kone og mor, gør status over sit liv. Udadtil ligner Linny den perfekte britiske kolonitids-hustru: Smuk, kultiveret og ydmyg. Men skinnet kan somme tider bedrage.

Linny er født i Liverpool. I stor fattigdom gennemlever Linny en barsk barndom og ungdom, hvor hun bliver tvunget ud i prostitution af sin stedfar. Hun griber chancen for at flygte til Indien, hvor hun indgår en handel og et ægteskab – og opnår status. Hendes nye liv bliver imidlertid ikke lykkeligere eller nemmere – og det er kun et tilfælde, der giver hende mulighed for at opleve en helt anden verden og et glimt af ægte kærlighed og personlig frihed.

Til tider var den meget barsk, og jeg sad hele tiden og ønskede hende det bedste – super god bog som ikke ender med den lykke man ville ønske.

lørdag den 19. december 2009

Hold da op der er forskel….

Altså forskel på garn. Disse 2 tasker er strikker på samme måde, med samme maskeantal – den lilla er strikket med fritidsgarn og den stribede med Lima fra hjertegarn.

IMG_1625

IMG_1626

Den lilla er strikket til mig selv, en af mine yndlingstasker når jeg lige skal have briller og strikketøj med i byen. Den stribede var en gave til min svigermor, men den er alt for lille, den kan jeg ikke give væk , så jeg må på den igen, næste gang prøver jeg at filte ved lidt lavere temperaturer.

Men den er nu meget sød, jeg kan sagtens bruge den selv, tror jeg vil strikke en lille pung der matcher til.IMG_1624

søndag den 13. december 2009

Julegave

Så kom der endelig igen lidt mere strik på min blog, det er ikke fordi jeg ikke strikker, for det gør jeg, men jeg glemmer ofte at få det fotograferet før jeg afleverer det til den glade modtager.

Men nu har jeg fået fotograferet en julegave – og jeg tør godt vise den, for det er til min mor, og hun har ikke nogen computer :-)

IMG_1623 Det er en baskerhue fra Drops hun har selv valgt modellen, men jeg har valgt garn. I må nøjes med at se den liggende, for jeg ejer ikke noget hattehovede, og teenageren er ude af huset.

Har filtet en lille blomst som sættes på med en sikkerhedsnål, så hun selv kan vælge at have den på. Jeg syns bare der manglede lidt spræl.

Herudover så får hun dette sjal

sjal Også en Drops opskrift. Hue og sjal er strikket i alpaca og mohair, så det er lækkert blødt.

fredag den 4. december 2009

julestemning

Julemusikken strømmer ud af højtalerne, det er Radioens pigekor der synger gode danske julesanger – og jeg tager mig flere gang i at synge eller nynne med. Imens åbner jeg kasserne med julepynt, og hiver de finest ting frem af silkepapiret – ting jeg næsten havde glemt vi havde. Sådan har jeg det hvert år, det er næsten som at få gaver der i starten af december.Billede 027 

 

 

 

 

 

 

 

I weekenden holder vi Jespers fødselsdag, og traditionen tro så er det en julefrokost med al den gode hjemmelavet mad. Menuen er som følger i år:

Karrysild
Rødbedesild
Fiske lagkage
Æg med rejer

Flæskesteg med rødkål og brunede kartofler
Æbleflæsk
Glaseret skinke med stuvet hvidkål
Tarteletter
Blodpølse med sirup og kanelsukker

Ris ala mande med kirsebærsovs
Ostebord med kiks

Kaffe med småkager

Jeg glæder mig, det plejer at være en hyggelig dag. Mine forældre og min ældste søster kommer også :-)

Billede 029God weekend til jer derude – jeg ved, at jeg får en dejlig weekend.

onsdag den 2. december 2009

At rejse er at …

At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen.

Og den sidste uges tid har jeg efterprøvet den teori. Sidste uge var det Horsens der stod for skud og i denne uge er det så Randers´s tur. Og skal jeg vælge by, er det helt klart Randers der vinder, dog var turen i toget lidt lang (læs 3,5 time) men godt at man har en bærbar, et par hovedtelefoner og så et par rigtig gode films :-)

Her i Randers bor jeg på et hotel, højt hævet over byen, så jeg har udsigt over byens mange lys – en udsigt jeg elsker.

Jeg kan rigtig godt lide disse aftner på hoteller rundt omkring, for jeg er god til at være alene – men jeg hader nætterne, for jeg er tilgengæld ikke god til at sove alene. Jeg hader at spise alene, det er simpelthen noget af det mest kedelige. Og jeg ved at dagen efter sådan en hotelovernatning, så står den på undervisning, og det ELSKER jeg virkelig.

Så disse “rejser” rundt om i Danmark sker med blandet fornøjelse, men skal jeg vælge, vil jeg helt klart sige ja tak….