tirsdag den 26. juni 2007

Geek or not?


Faldt over et par tossede tests hertil morgen - og kan nu prale af at jeg kun er 10% nørd :o)


10% Geek

Sidst men ikke mindst, så er min blogg for folk i alle aldre:



Online Dating

søndag den 24. juni 2007

Skt. Hans

Og så er den Skt. Hans overstået. En dejlig mild aften uden regn, kan man tillade sige at kræve mere?

Vi var hos Jespers forældre, hans mor blev 70 år. Masser af familie, og ikke mindst masser af dejlig mad.... åh det var godt. Knapt så godt for kuren, men pyt... jeg løber 10 minutter mere senere idag, så er det væk.


Bålet var skønt, stort og knitrende.


Jeg elsker Skt. Hans!

torsdag den 21. juni 2007

SYG!!!

Øv jeg er syg i disse dage - eller dvs at jeg faktisk igår havde en fridag, fordi Jesper og jeg var på besøg på en mulig ny skole for Elisabeth. Men der var jeg faktisk også syg, og jeg bliver altså også hjemme idag.

Har voldsomt ondt i halsen, vi har en forbandet air-con på arbejdet, som kun kan køle og der bliver lige så koldt som i et køleskab når den kører. Så nu sidder jeg her, og hænger... og har ondt af mig selv.

Jeg skal blive hurtigt rask, for svigermor bliver 70 i weekenden, og det skal fejres med manner :o)

søndag den 17. juni 2007

Se vores skønne blomster.

Og så sprang alt stortset ud på en uge, prøv at se vores rose som står i gårdhaven. Vi har 3 af dem, denne her er den største. Den er sart lyserød, og dufter skønt!
Rosen er re-monterende, så vi får glæden af den i hvert fald en gang mere denne sommer.



Og vores pæoner stod stolte og ranke, vores forhave roder lidt pt med brænde, bil m.m. men pæonerne er ligeglade :o)


Åh de er smukke, så absolut en af mine favorit blomster.


Vi har både de lyserøde.....



Og de hvide....

Men så kom regnen, og hele bedet er nu ødelagt. Men pyt jeg nåede at glæde mig over dem i over 1 uge.

torsdag den 14. juni 2007

Branden hos mine forældre

En lørdag i maj mrd udbrød der brand hos mine forældre - jeg har blogget om det tidligere. Nu har jeg fået billeder fra sådan en sensationspressefotograf som var på stedet længe før brandbilerne:
Her er min far selv i gang med brandslukningen. Han fandt sin haveslange frem, og fik minimeret skaderne - og ja jeg er stolt af min far :o)




Og så kom brandmændene endelig - med røgdykkerudstyr pga den kraftige røgudvikling.



Deres bil blev HELDIGVIS totaltalskadet, så nu har de fået en dejlig HELT NY med servostyring. Dejligt for dem - og tænk det er første gang nogensinde de får en spritny personbil. Min far har været vognmand, så de har haft helt nye lastbiler.

Skaderne i den store garage som brændte viste sig at være rimelige overskuelige. De får helt nye lofter overalt, et par spær skiftes og et par steder på taget lappes - alt betales af forsikringen.
Men da jeg så billederne blev jeg endnu mere skræmt, end da far ringede og fortalte om branden. For tænk hvis det havde sket en nat.......

lørdag den 9. juni 2007

ATJUUUUU.....

For pokker jeg er plaget af høfeber i øjeblikket. Kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så skidt, jeg kan næsten ikke holde ud at sidde udenfor, så løber næsen og øjnene kløer. Så for første gang i mange mange år har jeg måtte købe noget medicin, for at kunne overskue weekenden :o)

Prøv at se prognosen for kl. 20.00 her til aften, så snart der er over 50 så er der MANGE græspollen, kl. 20 varslet lyder til over 100. Det er helt vildt.....






onsdag den 6. juni 2007

Skolegang!

Puha jeg kan sagtens huske min skolegang i 5-7 klasse, det var så absolut ikke nogen sjove år. Mobning og konstante drillerier var på tapet, indtil det en dag blev min mor for meget, og hun ringede rundt til de tøsers mødre som drillede mig - så blev der ro igen. Men det har sat meget dybe ar i min sjæl kan jeg mærke, især nu hvor Elisabeth er i samme alder, og indimellem oplever den hårdhed tøser i den alder kan have.

Og jeg ved godt at jeg skal passe på når det sker, at jeg ikke overreagerer, blot fordi jeg selv stod midt i en grov og meget gemen omgang mobning. MEN.....

Der er altså en bestemt pige i hendes klasse som er meget hård overfor de andre piger, kommentere deres tøj, udseende, hår m.m. Og jeg ved udemærket godt, at hun er som hun er, fordi hun selv er så usikker på sig selv. Lærene prøvede i sidste uge at samle pigerne, og sætte dem i en rundkreds for at få dem til at snakke om hvordan det stod til i klassen, og lige der forstår jeg ikke lærerne, for helt ærlig HVEM TØR FORTÆLLE NOGET SOM HELST ONDT OM HENDE, DE VED JO AT DET RAMMER DEM BAGEFTER?

Det er jo ikke 3. klasse længere, hvor sådan noget kunne klares i en rundkreds, her må simpelthen andre midler i brug.

Jeg overvejer, at ringe til pigens forældre og snakke helt almindeligt, hverken være vred eller noget... men bare snakke med dem om de mon ved hvordan tingene er i klassen, hvordan deres datter taler til de andre.
Vi havde sidste år en forældre der på samme måde ringede til os, for at fortælle at Elisabeth indimellem havde lidt problemer med omgangstonen i klassen, og vi satte straks ind og snakkede tingene igennem med hende. Men blot fordi vi reagerer på den måde, vil andre så gøre det samme?

Det er faktisk så slemt for Elisabeth i øjeblikket i klassen, at jeg i starten af denne uge ringede til en anden alm. folkeskole for at høre om de kunne tage hende fra 7.klasse, men desværre der var også venteliste - manner og jeg som troede sådan noget kun fandtes i privatskole regi!

Vi er faktisk lidt i vildrede herhjemme. Måske er der en af jer derude der kan komme med et super godt råd?

lørdag den 2. juni 2007

Dette er så det næste lay-out fra min hånd. Elisabeth og Benedikte hopper på trampolinen, men ikke bare helt normalt op ned. Næææ nej, de hopper samtidig i det samme langreb- desværre kan man ikke helt se det på billederne herinde.

God weekend.

fredag den 1. juni 2007

Måtte altså bare lige vise jer....

Se lige mine fine blomster, måtte altså bare lige vise jer hvordan vores silkepæoner nærmest er ved at eksplodere lige nu og her:



Mon de springer ud i denne weekend?



Og her er vores "prinsesse Mary" rose - en smuk dobbelt rose! En smuk og vedvarende bryllupsgave fra Jespers farbror med familie.

Hvad jeg laver i min fritid

Sidste efterår blev Jesper og jeg gift, den gladeste dag i hele mit liv. Og der kom jo (ikke underligt overhovedet) rigtig mange billeder ud af det, faktisk har jeg over 900 af dem.

Ideen om at lave en scrapbog over dagen opstod, og jeg begyndte at lede efter hvordan og hvorledes. Jeg solgte et hus for et par, hvor konen/pigen/kvinden lavede disse skønne scrapbøger og vi faldt i snak. Hun henviste mig til http://www.dreampapers.dk som sælger alt det skønne til scrapbøger - at de 2 piger som har butikken samtidig er rigtig søde, og har mange gode ideer er jo en helt anden snak.

Og her er så det seneste lay-out fra mig:



Faktisk er det kun layout nr. 2 jeg laver, så jeg er lidt stolt!

Jeg deltager i en udfordring hvor jeg skal lave en bog-om-mig. Altså en masse sider, som fortæller historien om mig. Det er rigtigt spændende, og meget udfordrende.
Min bryllups-scrapbog vil jeg først starte på når dette projekt er kommet godt i gang, for jeg får en masse inspiration.