For 1 uge siden var jeg på vej hjem fra en lang dag som underviser i Ålborg. Jeg var endelig nået hovedbanegården, var et smut forbi den gyldne måge, for at få lidt hurtigt aftensmad med til den sidste togtur hjem – klokken var blevet 20.37 og jeg var mere end træt.
Ind i toget, finde en god plads – og så ellers brede mig med et blad og min mad. Jeg var SIKKER på, at der ikke ville komme nogen der ville dele min “togbås” med mig. Men vi var ikke kørt fra hovedbanen, før en mand placerede sig overfor mig, og så begyndte han ellers at snakke.
“må jeg have lov at præsentere mig selv, jeg hedder Sanger Søren” sagde talestrømmen. Panikken begyndte at brede sig i mig, for helt ærlig, min energi var =0, og jeg orkede ikke bruge 1 time i toget på en der skulle small talke hele vejen. Der var rigeligt plads i kupeen, så jeg begyndte at overveje at flytte – men min opdragelse, bød mig at det kunne jeg ikke, for ville staklen dog ikke tænke, hvis jeg flyttede, så jeg blev siddende.
Og heldigvis for det, for “sanger Søren” er jo lidt af en personlighed, og en gut der gerne deler ud af sit liv og det han har oplevet. For de af jer der bor i København, så kender i “Sanger Søren” fra Strøget, det er ham der “synger” der de fleste dage af året. Søren er ikke kendt for sit sangtalent, nok nærmere manglen på samme :-)
Men oplevelsen af “Sanger Søren” som rent faktisk er født i 1973, og har levet en del år på gaden, men nu bor i Roskilde på et værelse, gjorde at min torsdag alligevel endte med energi, for jeg blev glad og beriget af oplevelsen.
Vidste du måske at “kontrol” er lort nok baglæns?
Tak til Søren for togturen. Jeg skal nok sige “hej” næste gang vi mødes på Strøget, han skylder mig nemlig en kop kaffe i restaurant fodkoldt!
