søndag den 29. juni 2008

Jeg burde ikke bande..

Men jeg gør det SKU alligevel... FANDEN SKU og det der er meget værre.

En skøn lørdag hvor vi alle 3 skulle kigge på udsalg, endte med et marridt af en tur i Roskilde. Og som furrien sagde til mig, da jeg tilfældigt mødte hende EFTER hun løbende havde jagtet barn og mand rundt i Roskilde "giv mig 3 ord om mig" - gerne "voldelig, grænseoverskridende og højt råbende"

FANDEN SKU og meget mere, nu gik det lige så godt herhjemme... nu var der ro på de høje bølger, og alle kunne igen tåle at sidde i båden uden man var bange for at nogen skulle blive søsyg.

For 3 år siden, havde vi det på samme måde - FANDENS siger jeg bare. Havde håbet, at tøsebarne ville kunne få en skøn ferie, uden at alle de der dumme minder skulle vælte frem igen. Men nu står de alle i kø, lige i forreste række!

FANDENS!

Denne gang mandes der op om tøsebarnet - alle får at vide hvad der er sket, så alle kan hjælpe hvis "søsygen" skulle opstå uden at vi som "forældre" er i nærheden.

FANDENS!

fredag den 27. juni 2008

Jeg arbejder hjemme idag, og det er virkelig en fordel. For så kan jeg starte med at arbejde kl. 7, og stoppe det tidligere.
Her er ro og ingen forstyrrelser, udover nettet der lige skal søges igennem for at se om nogle af "vennerne" har skrevet noget nyt.

Weekenden byder faktisk på ingenting - en fantastisk følelse, ingenting... overhovedet. Min søster skulle have været på besøg hos min anden søster, men det er desværre aflyst - hun manglede overskud både økonomisk men også det mentale. Det er ærgeligt, men forståeligt!

God weekend til dig :o)


tirsdag den 24. juni 2008

Gud barn

Altså man skal have solbriller på når man er til fødselsdag - det skal man altså!

Kæft man er sej så, det mener denne lille bestemte dame i hvert fald - hun er mit gudbarn.

Vi vil fred hertil lands... Skt. Hans, Skt. Hans

Det var jo svigermors fødselsdag igår, og det blev fejret præcis på samme måde som det er blevet igennem de 6 år jeg har været med. Først fik vi masser af mad - min svigermor kender ikke begrænsningens kunst, så der var mad til over 30 mennesker, selvom vi kun var 14.

Og bagefter var der bål, kæmpe stort bål, der blev tændt på behørig vis af "brandmanden". Bålet var smukt, jeg er altid helt vildt betaget af det, det knitre så skønt - og flammerne er smukke gule og orange.
Selvom det blæste en mindre storm, lykkedes det os at få gang i bålet, og vi var alle enige om, at det var det smukkeste bål vi havde set til dato.




Elisabeth sad under tæppe på en havestol, og nød livet. Er hun ikke smuk, min dejlige bonusdatter?

mandag den 23. juni 2008

Tillykke...


Idag har svigermor fødselsdag.... Hurra... Hurra Hurra Hurra!

torsdag den 19. juni 2008

Længe leve Facebook.com

Tilbage i 1988 tog en veninde og jeg til Norge for at være ung pige i huset - dem der kender mig idag, vil tænkte "stakkels stakkels den familie der skulle spise hendes mad" men det gik faktisk udemærket, de var overhovedet ikke ret forvænt!

Vi boede hos hver vores familie, familierne var naboer. Mona passede 2 børn, og jeg passede 1. Magnus hed han... enebarn når det er værst, men samtidig den sødeste unge. Forældrene var begge 2 karrieremennesker, så Magnus og jeg havde meget tid sammen.

Men det der med at bo i Norge, var altså ikke mig, så det år skulle bare overståes, så jeg kunne komme tilbage til Danmark - til familien og vennerne.
Da året var ovre, og min hverdag herhjemme startet igen - var kontakten derop meget meget sporadisk. Faktisk fik jeg julen 1989 et julekort hvor min adresse var "Lise "efternavn", Jylland, Danmark" Meget meget heldigt, er jeg den eneste der hedder Lise "efternavn" i Jylland, så jeg fik brevet - omend det tog en del måneder.

Kontakten endte med at uddø fuldstændig.

Men idag har jeg fået kontakt til Magnus igen - længe leve Facebook.com. Jeg sad en aften, hvor Jesper så fodbold, og søgte derinde, og ville lige se om jeg kunne finde ham. Og vupti... der var han. Har skrevet ham en mail, og idag har jeg fået svar tilbage:

Hei!
Ja det er meg og jeg husker deg.
Er pa ferie i Hellas na, tilbake 22 juni. har ikke internett alltid her.
Hyggelig a hore fra deg!


Ååååååååååh så smelter en "gammel" ung pige i huset fuldstændig, tænk det var ham.
Jeg kan se at han er bonde - og skihop instruktør, og jeg kan se hans billede.

søndag den 15. juni 2008

Akasietræet blomstre, det er simpelthen så smukt - bierne svirrer omkring det, der samles honning i stor stil.

lørdag den 14. juni 2008

Jeg er forelsket - faktisk i 2 ting i øjeblikket. Først og fremmest min mand <3 selvfølgelig, og så i et køkken fra Svane. Det er stilrent - hvidt og meget meget meget elegant. Men det bliver nok ikke det, for Jesper er ikke enig med mig, men man må vel gerne drømme.

Efter vi havde brugt et par timer på at kigge på køkken, var vi sultne, og da vi jo har teenagerfri, skulle det nydes. Så vi tog på Bryggergaarden i Roskilde, og fik en lækker lækker frokost.
Jeg fik mørbradbøf og Jesper fik roastbeef - begge dele virkelig lækkert og meget meget mørt. Til dessert fik vi friturestegte camenbert. Det har jeg faktisk ikke fået siden min søster lige var flyttet i andelsbolig med hendes daværende mand - det må så være omkring 19 år siden.

Er du tæt på Roskilde, så er Bryggergaarden altså et besøg værd.

Nu sover Jesper - sådan er det når man har en mindre hjerneskade, så kræver kroppen et par timers hvile midt på dagen - og jeg nyder livet i udestuen. Hunden mener dog, at vi bør gå ud og lege med bolden i stedet, der er vi så ikke helt enige.

fredag den 13. juni 2008

Det er weekend, og Jesper og jeg har faktisk teenagerfri fra lørdag - søndag (tak for det sødeste niece Signe og søster Lene). Vi havde faktisk haft planer om at køre i sommerhuset fra lørdag til søndag, for bare at slappe af og nyde det, men vejret tegner ikke just super godt, så det ender nok med at vi "bare" bliver hjemme.

Fredagen starter dog med at E skal have veninde-overnatnings-besøg, og familiens aftensmad er FISK - og det er da ikk´ så ringe endda!

Hvad skal du lave i weekenden?

torsdag den 12. juni 2008

tirsdag den 10. juni 2008

Hvis jeg skal drille Jesper - så synger jeg bare "i en dejlig have, fyldt med skvalderkål" :-) men det er faktisk ikke helt løgn, for vi har en dejlig have, og vi har også meget skvalderkål. Heldigvis er det ikke over det hele vi har det der fantastiske grønne bunddækken, som breder sig med lynets hast.
Fx i forhaven, hvor pæonerne blomstre lige nu, og jeg elsker dem. Flere gange om dagen kigger jeg lige derud forbi, bare lige for at beundre dem - det er så kort tid de er her.

Vi har 2 forskellige slags, den næsten pinke, og så den hvide med en smuk pink stribe i midten.

Tjek lige farven på vores græsplæne - den er nærmest sån brunlig :-) godt vi får vand senere på ugen.




Jeg er dog lidt bekymret, for de står et udsat sted nu hvor det blæser en mindre storm derude. Mon jeg burde gå ud og sætte et telt op omkring dem :-)

Det er faktisk lidt underligt, for det er præcis sådan et blæsevejr når det japanske kirsebærtræ blomstre - ikke at vi har et, men det har naboen. Jeg elsker Japansk kirsebærtræ i blomst, men det slår aldrig fejl, lige når træet er aller aller smukkest, så kommer der en god forårsstorm, og så er det ligesom ødelagt.

mandag den 9. juni 2008

Bryllup

Sidste weekend var vi jo til bryllup i det jyske, en super skøn dag - masser af sol, og masser af dejlig bryllupsstemning. Det var min nevø der skulle giftes.

Indrømmet, jeg har ikke spurgt brudeparret, om det er okay at jeg smider dem ud her.... men helt ærligt, er de ikke bare smukke?

Og se lige hendes brudebuket, er den ikke bare smuk? Brudgommen havde helt selv valgt både form og blomster - lidt god smag må man da sige at man har i min familie.

Selvfølgelig dansede de brudevals :-)
Og bruden var lykkelig.. MEGET lykkelig!

Min nevø udtalte flere gange i løbet af dagen, at jeg burde stoppe med mit job som ejendomsmægler, og blive bryllupsarrangør i stedet - eller i hvert fald bryllupsfotograf :o) Ja jeg skød altså omkring 185 digitale billeder den dag!

søndag den 8. juni 2008

Takkekort

YES... endelig fik vi lavet takkekort, og de er alle afleveret til rette modtager. Og folk er glade for dem, Elisabeth og jeg er faktisk også lidt stolte over dem :-) for de blev faktisk rigtig fine.

Her er et par billeder af produktionen - læg især mærke til at Jesper også deltager!




Billederne er 6x9 bestilt via CoopDanmark, nemt og meget billigt. Selve kortet har vi lavet på vores lille vidundermaskine, og lige nu kan jeg faktisk ikke huske hvad den hedder.
Hvert takkekort består af 4 forskellige billeder af konfirmanden, og så selve takkekortet som hun selv har skrevet i hånden.

Vi har lavet 34 takkekort - det er inkl. 1 til Elisabeths egen scrapbog.

Billederne vi har brugt er fra fotografen, og de er simpelthen intet mindre end fantastiske. Hun er ret fotogen den teenager!

Griner - så er min søndag reddet, selvom jeg må indrømme at jeg er lidt mat i koderne. Er ramt af noget ondt mavehalløj, så igår og idag har foregået meget stille og roligt - selvom termometret viser 32 grader udenfor, og haven med alle dens smukke blomster lokker. Jeg orker bare ikke noget.